Confac overtager specialist i fiberbeton

Fra og med 1. oktober 2017 overtog Confac fiberbetonfabrikken A/S Magnus Holm.

Et ønske fra dansk fiberbetons “grand old man” Magnus Holm har banet vejen. Magnus Holm har haft et ønske om at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og overlade sit livsværk til yngre kræfter, som kan sikre virksomhedens fortsatte udvikling.

Da Confac blev præsenteret for ønsket, var vi ikke i tvivl om, at nichevirksomheden rummede et stort potentiale, som vi gerne ville stå i spidsen for. Produktprogrammet komplementerer Confac perfekt, og på sigt vil der blive føjet nye spor til virksomhedens udvikling.

A/S Magnus Holm fortsætter som et søsterselskab til Confac, og vil fortsat agere som en selvstændig virksomhed med tætte og langvarige samarbejdsrelationer til kunder og underleverandører. Overtagelsen får ingen konsekvenser i forhold til fremadrettede tilbud eller indgåede aftaler med underleverandører og kunder.

På medarbejdersiden fortsætter hele den særdeles kompetente stab på 13 dedikerede medarbejdere og “Robert” – Europas eneste robot til fremstilling af fiberbetonelementer. Den daglige ledelse vil fortsat blive varetaget ef Lone Mikkelsen, ligesom den tidligere ejer – Magnus Holm, i begrænset omfang vil være tilknyttet som rådgiver.

Det skrev pressen:

Licitation

Scroll to Top