Confac modtager Randers Kommunes Erhvervspris
I forbindelse med Randers borgmester Torben Hansens nytårskur den 8. januar blev Randers Kommunes Erhvervspris 2019 tildelt Confac A/S.
Juryen begrunder udnævnelse med, at Confac fremstår som en innovativ og nytænkende virksomhed, der arbejder med synlige, fælles mål og et minimum af hieraki. Men juryen har også lagt vægt på Confacs måde at organisere sig på. Med en kollektiv ledelse og 100 medarbejdere, som alle er medejere, er Confac en foregangsvirksomhed i sin branche i måden at drive virksomhed på.
Filosofien har sat sig tydelige spor i 2018 hvor Confac har fordoblet både produktionsarealet og kapaciteten.
På billedet ses fra venstre Randers borgmester Torben Hansen og Verner Lind, Peter Adamsen, Erling Holm og Frank Laursen alle Confac.
Læs mere her:
Randers Amtsavis