CONFAC – Årets vækstvirksomhed

Sparekassen Kronjylland og Randers Amtsavis har kåret Confac til “Årets vækst-virksomhed 2019”.

“Årets vækst-virksomhed” blev kåret på Randers Business Award show den 15. november i Randers FC Lounge. En festlig aften med masser af underholdning og uddeling af mange forskellige priser til lokale virksomheder.

For at komme i betragtning til prisen, skal virksomheden have en årlig omsætning på minimum 5 mio. kroner, minimum 5 ansatte og have haft:

– Vækst de seneste 3 år på 20% eller mere i omsætning (bruttoresultat) 
– Vækst de seneste 3 år på 20% eller mere i antal ansatte

Krav til primær drift: Det primære resultat må godt være negativt ét år, men summen af den primære drift over de 3  år skal være positiv.

Krav til sammenlignelighed: Tallene i de 3  år, der danner baggrund for udvælgelsen, skal være fuldt ud sammenlignelige, for at der kan beregnes en retvisende vækst.

Virksomheder der i deres drift bygger på lokale styrker, udviser ansvarlighed i forhold til ansatte, miljø, energi eller på anden måde har en god historie som viser, at man vil og kan drive virksomhed både med hjerne og hjerte prioriteres i udvælgelsen af årets vinder.

Vi er meget stolte og glade for prisen.

Læs mere om prisen her: Amtsavisen og Din Avis

Scroll to Top